Tanker skaber vores oplevelse af verden. Det er så enkelt at sige – I know!! Men hvis man på en eller anden måde kan finde frem til at forstå det dybt inde, så kan det måske skabe forandring og håb
Som en reminder er det utrolig vigtigt for mig gentagende at udtrykke, at hvad jeg skriver på denne blog er personlige erfaringer og refleksioner ud fra mit eget levede liv.
Jeg er ikke hverken en professionel kliniker eller teoretiker og jeg følger ikke selv én bestemt religion, gud, tro eller spirituel, filosofisk eller psykologisk retning. Jeg forsøger at lære livsmestring gennem mit levede liv og på den måde deler jeg ud af mine erfaringer.
Så bliv gerne inspireret eller total uinspireret og gør samtidig præcis, hvad der føles rigtigt og resonerer i dig ;-)
Sindet er et grænseløst univers
Ja, du har sikkert hørt det før... Tanker er bare tanker. Men der er nu også en virkelig god grund til det, for vores tanker ER vitterlig blot tanker.
Vi mennesker kan tænke hvad som helst. Som vitterlig ALT!
Der er ingen begrænsning på vores tanker og hvad vi tænker om os selv, andre mennesker, situationer, mode, kunst, kæresten, mad, andres børn, hunde eller katte ...tja, fortsæt selv! Vores sind er et grænseløst univers. Vi kan tænke hvad som helst om hvem/hvilket som helst. Sådan er det sindet jo helt magisk <3
Tanker er ikke lig dem vi er – vi er alt det inde bag
Min pointe med at skrive netop dette er, at når vi ved, at vores tankeunivers er grænseløst og at der i vores sind kan skabes billeder af hvad som helst, så kan vi måske langsom nå frem til en opdagelse af, at vi faktisk ikke skal tro på alt, hvad vi tænker.
Vi kan komme til at forstå, at vi ikke ER vores tanker. Fordi de netop blot er tanker og ikke en reel direkte afspejling af verden omkring os. Alt efter hvordan vi tænker om det, vi oplever, så farverlægger det hele vores oplevelse af det omgivende liv og skaber følelserne indeni os. Følelser som kan spænde fra lette til tunge, lyse eller mørke, varme eller kolde.
Jeg skriver dette, fordi jeg selv gennem mange år har oplevet (og fortsat oplever) at mine tanker kan overskygge det, der reelt foregår omkring mig.
Helt paradoksalt har jeg været bevidst om dette, men simpelthen kontinuerligt ikke kunnet finde vej på den anden side af de her uendelige og grænseløse tanker, som har formørket mit sind og skabt følelser af vedvarende stress og angst. Som om mine tanker bare gennem årelange ydre udfordrende omstændigheder fik overtaget grebet i mig og efterfølgende ikke har kunnet slippe sit tag i mig igen.
Jeg har vidst dybt inde, at jeg var begrænset af mine tanker og bare ledt og ledt efter en måde hvorpå jeg kunne blive fri af dem. I de yderste kanter har jeg følt mig overbevist om, at et fravalg af livet ville være den eneste lindring mulig
Selvom jeg fortsat oplever tanker, der forplumrer mit udsyn og skaber angstfulde følelser, så ved jeg inderst inde, at jeg ikke skal tro på alle tanker. Og blot at huske på den viden skaber lidt afstand til de altid eksisterende tankerækker og dermed en lettere følelse indeni.
For vi ER ikke lig vores tanker - vi er alt det inde bag <3
Tag et realitetstjek kontinuerligt
Når vi oplever for eksempel angstfulde følelser, så prøv at lave et realitetstjek: Er der en trussel lige her og nu? Eller er det tanken om, hvad der eventuelt kunne ske, der fylder?
Ja, jeg ved det – det er ikke altid let at se igennem de her altoverskyggende tanker – men måske kommer der alligevel bare et liiille glimt af noget anderledes indeni dig. En bevidsthed, der letter dig bare en lille bitte smule.
For eksempel kan jeg ligge om natten og vågne af angst, der føles som et skær af is og ild på én gang, der løber som nedslag gennem kroppen og en anspændthed, der giver brændende og lammende smerter i min muskulatur. Min krop er i meget højt alarmberedskab og lige dér føler jeg, at jeg er i stor fare.
Hvis jeg så opdager, at det er det, der sker i mig, kan jeg spørge mig selv om der reelt er en fare lige i dette nu? Lige her, hvor jeg ligger i min bløde seng og alt er stille omkring mig?
Så vil jeg – selvom følelserne fortsat er der – kunne konstatere at der pt ikke er en trussel omkring mig og frembringe en lille bitte lindring, et skift indeni mig, fordi jeg opdager at det igen er mine tanker, der skaber et sløret billede af hvad der reelt sker i præcis dette øjeblik.
De her realitetstjek skal jeg foretage mange gange om dagen, men for hver gang giver et eller andet lidt slip i mig.
Der er noget andet på den anden side af de endeløse tankestrømme
Det er et menneskeligt vilkår at have sind, der netop kan skabe grænseløse universer. Det er jo helt vidunderligt, forunderligt og ja, magisk – fordi vi som mennesker på den måde kan være helt vildt kreative og skabe de vildeste ting. Problemet er bare, hvis vi tror på alt, hvad vi tænker.
Hvis vi tror på, at "jeg er for meget, for lidt, for tyk, for tynd, for uintelligent, for doven, for cool, for snakkende, for bleg, for mørk etc., så skaber det et fastlåst omrids af hvem vi er som mennesker.
På den måde begrænses vi i vores udfoldelse, vi kommer til at kassetænke og reduceres til de tanker, vi måtte tænke om os selv eller andre. Og hvem ønsker inderst inde det for sig selv eller andre?
Mit håb er at jeg med mine egne oplevelser måske kan inspirere til at overveje om vores tanker vitterlig skal tages så alvorligt. Eller om vi i stedet kunne prøve at se på dem som det de er: sindets konstruerede tanker - altså ikke virkelighed.
Der er noget andet og langt mere frit på den anden side af alle de her endeløse tankestrømme.
Vi hverken kan eller skal stoppe vores tanker
Det er ekstremt vigtigt for mig at fortælle, at jeg forstår, hvor vanskeligt det kan føles at være i livet, når man bare gentagende føler sig på vildspor. Det her er blot et håb, jeg deler med dig om, at uanset hvor i livet, du er og hvor meget lidelse du føler og har følt, så er der noget andet på den anden side af alt det.
Jeg har selv oplevet og oplever forsat at blive udfordret stort på livets bane – men at kunne tage blot en lille smule afstand til sindets tankespind, kan give mig lindring og skabe en lethed, som ellers ikke var til stede.
Vi er ikke forkerte, fordi vi ikke lige kan finde vores vej. I grundkernen hverken kan eller skal vi stoppe eller ændre vores tanker, vi skal blot øve os i at ændre måden vi relaterer til dem på. At betragte dem som det, de er – nemlig blot tanker skabt i vores grænseløse sind og på den måde lægge lidt afstand til dem.
Vi ER ikke vores tanker, vi er ALT det smukke liv inde bag <3
Kærlig hilsen
Mette
Comments