Tvivlen som følgesvend
- Mette Mulbjerg
- 2. dec. 2024
- 5 min læsning

For mig er der kontinuerligt et spørgsmålstegn, der sidder i mit sind. Er dette nu det rigtige at gøre? Har jeg valgt rigtigt? Hvad er det rette valg? etc...
Jeg ville sådan ønske, at jeg havde en privat direkte linje til et orakel, der altid kender svarene, så jeg kunne få be- eller afkræftet, om mine skridt fører til de rette steder. Virkeligheden er bare, at der ikke findes et sådant orakel. Jo ældre jeg bliver, jo mere bevidst bliver jeg om, at der ikke findes endegyldige klokkeklare svar her i livet - det er det simpelthen for komplekst til.
Så vi må prøve os frem, mærke om skridtene var okay og derudfra gøre vores bedste.
Mange "forkerte" valg
Jeg føler, at jeg gennem livet har truffet mange utrolig vanskelige valg. Ofte har jeg stået i situationer, hvor valgene stod mellem lort eller lidt anderledes virkelig lort. For man har som oftest en eller anden form for valg - det er blot ikke altid, der ligger et direkte godt og behageligt valg i den pallette af muligheder, der foreligger indenfor ens rækkevidde.
Derfor kan jeg komme til at tænke, at jeg har truffet uendelig mange forkerte valg. Virkeligheden er bare også således, at der gentagende ikke var muligheder for at træffe valg, der med et blotte øje var komfortable eller løste de problemer, som jeg stod i. Der har nok helt sikkert været forkerte valg på min vej, men jeg nok også ofte fejlagtigt tolket dem som forkerte, hvor de i stedet har været valg mellem nødvendige onder grundet livsvilkår, hvor der ikke stod mig andet til rådighed.
Når man går igennem den form for livsperioder, kan tvivl fylde som en konstant følgesvend. Det er sket for mig, fordi jeg på ingen måde umiddelbart har kunnet se frugten af det valg, som jeg skulle træffe. Den frugt ligger måske langt ude i fremtiden, men det er jo unægteligt meget svært at skue, når man ikke lige har en spåkugle at kigge ind i.
Vi har ikke altid frit valg på alle hylder
Jeg har brugt lang tid på, at bebrejde mig selv, det liv jeg har levet.
At det var min egen skyld, at mine omstændigheder har været så svære og tunge at leve igennem. Men måske er der mange sandheder gemt i, at vi faktisk IKKE altid har frit valg på alle livets hylder. Vi bliver givet nogle omstændigheder ud fra vores omgivelser, familie, opvækst etc., der skaber den ramme af muligheder, vi har. Dette kan vi kalde et skæbnebegreb, som optager mig meget.
Skæbnen er et emne jeg har berørt før, for jeg brænder hårdt for at bidrage til at lette den lidelse, som mange mennesker føler. Den lidelse, der kommer af at være i svære livsvilkår, som ikke lige efterlader os med de bedste kort på hånden. Samtidig er der en form for ydre påvirkning i kraft af en holdning der fortæller os, at vi selv bestemmer og kan skabe alt vi ønsker, hvis bare vi arbejder hårdt nok. Altså bliver den tese lidt lig med, at hvis du på en eller anden måde er udsat (og det kan man være på mange måder, også hvor man ikke lige kan se det!) IKKE kan få skabt, det "gode" liv - man får at vide, man bare selv skal skabe - så er man ikke "rigtig", man er utilstrækkelig som menneske.
Sådan hænger det ikke sammen i min verden! Vi har givetvis oftest et valg, men det valg er bare ikke total frit og ubegrænset frit valg på alle hylder. For helt ærligt, hvis det hang sådan sammen, så ville ingen vel vælge at leve i mere eller mindre forfærdelige omstændigheder kloden over?! Virkeligheden byder os på en række af muligheder, men de er bare ikke ens for alle og det gør os ikke utilstrækkelige, men blot til komplekse mennesker i en kompleks omverden.
Tvivlen er også en medhjælper
Tilbage til tvivlen, så lever jeg med den, fordi jeg så ofte ikke umiddelbart har kunnet se, om de mange valg - der har føltes som at stå mellem mellem elendigt eller anderledes elendigt - har været de rigtige. Så tvivlen har jeg måttet leve med og et eller andet sted, så er den sandsynligvis også medvirkende til, at vi som mennesker er i stand til at reflektere, vokse, udvikle os og gøre det bedste vi kan for os selv og i fællesskabet på denne jord (hvilket er godt nok!).
Jeg tror på, at vi alle bidrager med og lærer hinanden noget forskelligt og at vi derfor også helt bogstaveligt SKAL være forskellige for at skabe en god balance i vores fælles liv. Vi skal ikke alle være stærke på samme måde eller kunne nøjagtig de samme ting. Min overbevisning er, at vi er til for at inspirere og tilføre noget til hinanden, som vi måske ikke umiddelbart selv besidder, har lært eller lige tænkt på.
Vi skal udvide hinanden horisonter med vores forskellighed - uden at tvivle så meget på os selv, når vi ikke ligner de andre <3
Min ofte meget nærværende tvivl føles til tider som et tungt åg at bære gennem livet og helt ærligt, så ville jeg gerne have en liiiiidt mindre dosis af den!! Men den er samtidig min hjælper til at reflektere over mine handlinger og måske på den måde lidt efter lidt lære at hvile mere i mine valg og den uvished, der ofte bor deri.
Oraklet med de entydige svar og facitlister findes ikke. Det er livet for bevægelig en størrelse til. Men langt inde i mig selv, er der ofte et svar. Det er min intuition, der lever derinde et sted - det er ikke altid de svar, jeg helst ville ønske, men sådan er realiteterne det nu engang.
Fremtiden kan bringe svar
Til slut vil jeg sige, at fremtiden også kan bringe svar med sig. Det kræver at man stoler på og har tillid til processen og uanset, hvor håbløs den ser ud, så skal det nok gå. Fremtiden har bragt mig et klart svar, nemlig når jeg ser på mine børn og at de rent faktisk er okay - på trods af alt. At de er reflekterende hele mennesker og at jeg i det aspekt ikke KUN har truffet forkerte valg - selvom de har været helt umulige og uudholdelige at stå igennem.
Jeg håber, at DU vil lempe lidt, hvis du er tynget meget af tvivl i en langstrakt eller kortere periode med svære livsvalg.
Oftest kan du ikke umiddelbart kan se, at den laaaange perlerække af valg, du træffer gennem tid, sandsynligvis vil bringe dig det rette sted hen i sidste ende. Også selvom det på ingen måde føles sådan her og nu.
Tvivlen må gerne være der og vil nok være følgesvend altid (som den er for mig!) - uanset hvilket valg, du træffer, så vil det bringe dig videre til det næste <3
Kærlig hilsen
Mette
Comments