Der er ved at være lidt tid siden, jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen. Det har været en tid med fokus på at finde ro, refleksion og mestring af udfordrende vilkår i mit liv.
Accept er en genbrugelig nøgle
Det er mange ting, som jeg ikke kan forandre, men som jeg kan forsøge at acceptere og leve bedst muligt med.
At acceptere er virkelig en reel genbrugelig nøgle til at komme et skridt videre. Men det der med accept, det er jo ikke altid sååå nemt, som det er bare at sige...
At acceptere er en aktiv handling inde i mig, som jeg bevidst beslutter at sætte i gang og det er en kontinuerlig/gentagende proces at finde accept i uretfærdigheder, som jeg har tæt inde på livet. Men accepten er også fundamental for at kunne give slip. Og vi har behov for at give slip - også selvom det måske kun lykkes os i momenter.
At give slip i momenter og balancere vores ressource bank
Så kommer vi til det med at give slip – det er også meget lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre essentielt for at kunne finde de momenter af ro, der fører til restitution og opladning.
For at kunne mestre de svære ting i livet (og de ER en del af livet for alle), så kræver det balance i vores ressource bank.
Når jeg taler om ressource bank, så mener jeg den vekslen, der er mellem aktivitet og hvile. Vi har alle sammen en portion ressourcer, der ikke er en uudtømmelig kilde. Det er en cirkulær proces, hvor vi skal være opmærksomme på vores forbrug og hvornår vi skal lade op, fordi beholdningen i tanken er ved at være for lav.
Hvis vi har skullet takle udfordringer eller blot har et arbejde/skole/aktivitet, der kræver vores energi - så har vi efterfølgende behov for at regenerere vores energi gennem ro og hvile. Den cirkulære dynamik skal vi helst finde bedst mulig balance i, så vi ikke overforbruger og derefter bliver alt for udtømte i tanken. Vi skal optimalt set helst stoppe op før vi kommer ud i et overforbrug af vores kræfter og fylde på inden vi rammer bunden af en komplet ekkotom tank. Altså balancere uden at komme heeelt ud i yderkrogene.
For at kunne fylde på tanken er det som nævnt essentielt at kunne give slip - også selvom vi måske kun formår det i små øjeblikke. Det er ikke altid let det der med "bare" at give slip på noget, som vi siger i flæng... For det omhandler måske elementer som gør meget ondt eller vækker dyb frustration – men ved at øve at give sig selv lov til at slippe (bare i små momenter) giver det luft til den ubetinget nødvendige restitution.
Så vi skal huske aktivt at skabe rum til de pauser.
Hvordan giver jeg slip?
For at kunne give slip skal jeg gøre noget, som jeg ved, gør mig godt og allervigtigst så skal jeg give mig selv lov til at slippe det, som tynger mig. For det kan føles helt modsatrettet. Det kan føles som om, det bedste vil være at holde fast, fordi vi fejlagtigt tror vi løser det ved netop at holde fast.
Men det er ved at give slip, vi oftest finder vejen videre. Så kodeordet her er at øve sig i at give slip. Jeg gør det selv ved at genfinde ting/aktiviteter, der giver mig nydelse, gøre noget som gør mig glad og som fylder sjælen med lys, varme og glæde. Det behøver ikke være store, økonomisk kostbare ting, men kan være de helt små ting, der nærer mig indefra.
Selvom jeg ved, at det kan være meget svært, så er hver et lille glædesmoment af betydning. De små pauser udvider vores perspektiv og fortæller vores krop og sind, at det ER muligt at have det anderledes, at der ER andet i verden end den vanskelige situation, som vi befinder os i og at det betaler sig at skabe pauser med restitution og ro.
Så find de gyldne mikro små momenter, hvor du skaber rum til at give slip og fylde dig selv op indefra. Og MÆRK det, så kroppen husker det som motivation til næste gang <3
Storme oplever alle – bliv bevidst om, hvad der er udenfor din kontrol
Jeg ved, at alle mennesker oplever storme i en eller anden form – ligesom jeg gør. Jeg oplever at stormene har været gentagende og vedvarende i mit liv gennem mange år. Så hey, jeg er ligesom vant til det woohooo!! (-;
Når vi lever i vanskelige livsvilkår, som ligger udenfor vores egen kontrol, så er vi på en måde tvunget til at få det bedste ud af det, som nu engang er. For vi har intet andet valg.
Samtidig er det essentielt at give os selv lov til at fejle, at sørge og have alle de følelser, der følger i kølvandet. Vi kan ikke gå perfekt gennem en storm, hvor vi bare gør alt det rigtige og aldrig mister fodfæste, tvivler eller træder ved siden af.
Det er et vigtigt budskab for mig at give videre OG at huske på for mig selv. Vi er alle ufuldkomne og fejlbarlige, det er en del af at eksistere som menneske på Jorden. Vi skal være nænsomme ved os selv, når vi gennemlever livets storme.
Hvis vi står midt i en storm og har gjort alt, hvad vi kunne og nu står i en fortsat udfordrende situation, hvor de resterende elementer er ude af vores kontrol - så er det, vi må forøge at finde accept af dét som nu engang er og derefter finde veje til at slippe det smertefulde/frustrerende i momenter. Ved at slippe og lade stormen gå sin gang, kan vi vende tilbage med fornyet energi, når tilværelsen måske igen kræver det.
Det er okay og afgørende at give slip – og hvis du har gjort, hvad der var af muligheder til din rådighed, vil det slip medføde, at du kan restituere i din krop og dit sind <3
Stormen vender igen
Storme kommer til at lægge sig igen, der kommer en smule mere ro og lys tilbage i vores udsyn - det ved jeg for jeg har prøvet det uendelig mange gange før. Derfor vil jeg også gerne videregive den vished til dig, som måske befinder dig i stormens forvirrende vinde i dette øjeblik <3
Kærlig hilsen Mette
Comments