Det er i stilheden vi opnår restitution og kontakt til os selv og vores intuition.
Vi har alle behov for at være i og opleve stilhed, men udfordringen er, at vi i nutidens verden selv skal skabe det rum og bevidst tilvælge den. det kan være crazy svært - I know!!
Ikke desto mindre vil jeg skrive dette indlæg for at tale stilheden OP, ha ha (-;
Vi lever i en verden omgivet af konstante invitationer til stimulation af vores sind.
Der er tilbud om underholdning 24/7 i alle retninger omkring os og hold nu kæft, hvor det kræver noget af os at modstå den konstante strøm af fristelser for netop at vælge stilheden!
Derfor er det min erfaring, at vi selv skal beslutte - dybt indefra - at mærke efter hvor behovet OG motivationen ligger for aktivt at vælge at stå af stimuli toget, der er uendeligt i drift.
Toget kører nonstop og der sker hele tiden noget nyt eller er et nyt "tilbud" online, som lokker os til at blive ved med at hænge fast og blive på toget. Og hey, hvis du har det sådan, så er det ikke noget at skamme sig over - vi har alle hjerner, der gerne vil opleve flere stimuli helt automatisk. Så det kræver at vi går imod vores hjerner og bliver bevidste om motivationen og fornuften i at træffe andre valg.
Det her kan faktisk være helt ekstremt og super udfordrende for de fleste. Mig selv inklusiv!
Hvad er din motivation?
For at træffe valget om og dermed blive i stand til at stå af stimuli toget, kan det være super nyttigt at bevidstgøre, hvad ens helt peronlige motivation er.
For mig er min motivation at blive ved med at mærke mig selv, stoppe op og turde at være helt alene med mig selv og mine tanker.
Det er ad den vej, jeg mærker min intuition. For kun ved at kende og mærke mig selv kan jeg finde frem til at træffe de bedst mulige beslutninger i forhold til både små og store ting.
Efter årevis med en meget stresset og dermed ikke særlig funktionel hjerne - er det helt essentielt for mig at blive ved med at holde fast i at skabe de her mentale åndehuller. På den måde vender jeg for hvert åndehul lidt mere hjem til mig selv.
Gennem stilheden - om det så er i meditation, madlavning, bagning, spille musik, gåture med hund, yoga, løb, gang, tegne, male, ordne have eller en hvilken som helst anden nærværende aktivitet - falder brikkerne liiiidt mere på plads. Jeg lærer at være med mig selv og øver at acceptere det menneske jeg er og har været.
Så for mig er min motivation til stilhed meget tydeligt funderet i at finde mere og mere fred i mig selv.
Det kan give rigtig god mening at finde ud af, hvad ens helt personlige indre motivation er - for på den måde at føle sig rustet indefra til at træffe valget om indimellem at søge ud af larmen og ind i bare at være til.
Det er udfordrende for os allesammen
At gå imod sine impulser og umiddelbare lyst til stimulans er udfordrende for os allesammen i større eller mindre omfang. Det er noget, vi ALLE (hvis vi er ærlige) kender til og det er helt vildt forståeligt, for vi lever i en verdensperiode med et døgnåbent udbud af uendelig online fristelser, der kommer helt ind i vores hjem og ofte helt med ind i vores senge. Det er i en helt ny setting, som ingen har været i før os. Vi kan ikke lige spørge nogen om vej, for vi er MIDT på vejen, der er ved at blive lagt.
Jeg skal selv gentagende holde mig selv fast i at træffe beslutningen om pauser og skabe rum uden stimuli. Og det gør jeg ved at vende tilbage til min personlige motivation.
Det handler om balance
For mig handler det her ikke om, at vi skal forbyde, total undgå teknologi eller gå tilbage i tid - det punkt er vi jo altså for længst passeret... Jeg tænker ikke, "bare alt var som før i tiden, så ville alle problemer være løst". Nej, jeg tænker at for hver ny udvikling, vi oplever i verden, så gælder det om at være bevidste om, hvad det er vi går rundt og laver og så finde balancen.
Det handler om, at vi er i en tid, hvor hele verden nærmest er hos os hele tiden og jeg tror ikke vi mennesker er skabt til at rumme og overskue en hel verden konstant, altid og hele tiden.
Derfor handler det for mig om balance. At leve i sameksistens med det altid tilstedeværende verdens udbud og samtidig skabe åndehuller og pauser, hvor jeg helt står af toget og lader op, så min hjerne og krop restituerer og vigtigst af alt - så jeg kan mærke og kende mig selv inderst inde.
Det KAN være crazy svært, det ved jeg ærligt - men det er værd at øve sig i at finde selv de mindste momenter af stilhed, blive lidt i dem og måske oplever du efterfølgende bare en lille bitte smule lettelse i din krop og dit sind. Præcis det vil også motivere dig til at gøre det igen :-)
Vær som altid god ved dig selv og gør det, der virker rigtig for dig - det er ALTID det, der virker bedst <3
Kærlig Hilsen
Mette
댓글