Sommeren er så småt ved at være på retræte. Tja, det mærker man ikke rigtig på temperaturen i skrivende stund - men efteråret er unægteligt på vej og snart vil naturen skifte farvepallette, slippe sine blade og finde dvale i vinterens hi.
Jeg har ikke skrevet ét eneste indlæg i næsten to måneder... Men med min blog er det netop helt essentielt for mig, at den afspejler min virkelighed og at jeg ikke skal præstere for at få succes med den. Jeg skriver, når der er noget, der vil ud og når jeg er klar – det er en form for mantra for mig og kernen i denne blog.
Begivenhedsrig sommer
Denne sommer har været begivenhedsrig og bevægende på mange fronter. Den har både indeholdt store afslutninger i form af folkeskolens afgangseksamen for min søn samt studentereksamen for min datter. Begge dele skelsættende milepæle, der afslutter en periode for derefter at starte nye faser og epoker af livet.
I relation til ferie har jeg været på lange togture mellem nord, øst og vest Danmark med min skønne, videbegærlige store søn. Vi valgte bl.a. at tage hele vejen til Skagen i tog og hjem igen (efter et kort ophold) på samme dag, bare fordi vi havde lyst og kunne med det rejsepas vi havde købt til at rejse frit i Danmark. Efter at have trænet tog kørsel i DK var vi igen ombord på toget, nu på en længere labyrintisk rejse til Amsterdam - denne gang både med min kæreste og søn.
På den sidstnævnte rejse lærte vi utrolig meget om, hvordan internationale togsystemer fungerer: Nemlig at det er rimelig uoverskueligt som nybegynder! At der ofte sker uventede ting og at fredage i sommerferien er en utrolig massiv tæt pakket rejsedag men maaange rejsende! Meeeen, at der trods totalt kaos, manglende information, aflysninger, forsinkelser og ændringer altid findes løsninger og at man stille og roligt lærer systemerne bedre at kende og navigere i dem.
Det kan ærligt være ret stressfuldt at stå midt i et internationalt epicenter af togkaos, men samtidig fedt (bagefter!) at have oplevet og løst det kaotiske i fællesskab og vokse af nye “opgaver” samtidig med man udvider både sit sind og sit tålmod - såvel overfor systemerne som for hinanden. Og Amsterdam i sig selv er bare inspirerende at befinde sig i med sit altoverskyggende blik på menneskers ret til frihed til forskellighed - punktum!
Sommeren indeholdt også en tilbagevendende tur til Sverige med min virkelig søde (og sagt med al kærlighed: også nogle gange liiidt irriterende... (hvilket jeg selvfølgelig også selv kan være!)) kæreste. Stedet ligger i de smukkeste omgivelser som den fineste perle og er et sted, som vi fandt sammen - helt tilfældigt. Derfor er dette spot ligesom blevet til "vores" sted.
Sameksistens mellem glæde og smerte
Alt i alt, har det faktisk været en sommer rig på begivenheder og oplevelser. Der har været rigtig mange skønne oplevelser i sameksistens med de mere vanskelige. For mit liv er sjældent bare idyl og lyserøde skyer i en lang køre og udstrækning.
Og netop derfor er det også vigtigt for mig at formidle at begge dele godt kan eksistere samtidig.
Der kan godt være noget der gør ondt samtidig med at smukke ting kan ske og opleves omkring én. Jeg at opleve livet, selvom jeg ikke altid har det godt og hvis man giver plads til begge dele, så føles det også langt mere frit og fredfyldt indeni.
Det ene udelukker ikke det andet og netop sameksistensen mellem glæde og smerte vil jeg vende tilbage til i et kommende indlæg.
Men for nu har jeg blot lige givet lyd fra mig her på min blog og popper op igen, når jeg har bearbejdet emnet lidt mere.
Vi ses!
Kærlig Hilsen
Mette
Comentários