Vi kan forsøge at give plads til, at følelser kommer og de går igen. Både dem, vi kan opleve som svære og de mere lette. Samtidig kan det være en uvurderlig hjælp at adskille de ting, vi rent faktisk kan forandre fra dem, som vi ikke har nogen form for kontrol over.
Kender du det? Du føler dig anspændt og irritabel, hele kroppen sitrer af sådan en slags rastløshed, tankerne flyver rundt i hovedet og omhandler en konstant indre diskussion om, hvad du kan gøre. Det er som om benspændene bare bliver ved med at falde ned foran dig eller de virkelig uretfærdige omstændigheder, som har været der længe, blot bliver ved med at bestå. Kender du de følelser af frustration, uro eller magtesløshed?
Der sker hele tiden ting omkring os, som vi bare er total magtesløs overfor. Måske føler du dig låst, fordi du ikke kan ændre en situation, du føler ikke, der er nogen handlemuligheder, du føler dig bare fanget. Kender du det?
Jeg kender det! Jeg kender det så godt og de følelser kommer utrolig nemt til bare at hobet sig op og sætte sig fast i ens indre. I kroppen og sindet. For mig bunder det i gentagende dyb frustration, sorg og vrede over ydre livsomstændigheder. Over ikke at kunne forandre det, som jeg virkelig gerne ville forandre, for jeg er ikke herre over det...
Min intention med dette indlæg er at minde om, at alle vores følelser er okay. Vi står nogle gange i utrolig udfordrende scenarier, der vækker hele spektret af vores følelses pallette. Og de må gerne være der, de følelser - også dem, som vi med vores hjerner kan vurdere som negative. Meeen de er bare i virkeligheden IKKE negative følelser. De er helt naturlige, ligesom alle de andre følelser som for eksempel glæde og ro. Vi kan forsøge at undertrykke dem, fordi det ikke føles behageligt og opleves som svære at udholde. Men hele baduljen er en del af det, at være menneske og vi rummer alle dem alle.
Vi kan (måske lidt mere bevidst...) forsøge at give dem plads, rumme dem, acceptere og respektere dem, så de på den måde bevæger sig igennem vores system i stedet for at lagre sig og sætte sig som smerter og anspændthed i vores kroppe og sind.
Jeg sidder og skriver dette og VED, at det (som med så meget!) er meget lettere sagt end gjort. Jeg forstår fuldt ud, for det er jo grundet mine egne erfaringer, jeg skriver om netop dette (-;
I mit liv skal jeg løbende repetere processen med at rumme og derefter give slip - i stedet for at lukke inde og bide i mig. Jeg skal kontinuerligt forsøge at acceptere tingenes tilstand bedst muligt, selvom jeg ville ønske, den var anderledes.
Som nævnt er realiteterne, at der er uendelig mange faktorer i livet, der ligger udenfor vores kontrol og derfor er det vigtigt at forsøge at adskille: "Hvad kan jeg gøre noget ved?" Og "Hvad kan jeg IKKE gøre noget ved?"
Mine egne personlige frustrationer vedrører i kernen andre menneskers vedvarende uhensigtsmæssige adfærd, som har stor indvirkning på mit liv. Men hvis der er noget, jeg hverken kan eller vil styre - så er det andre mennesker!
Uanset, hvor uretfærdigt eller direkte skadeligt, andres adfærd kan føles - bliver jeg nødt til at rette blikket henimod det, jeg rent faktisk KAN gøre noget ved: Mine egne valg, mine egne grænser, min egen adfærd og trivsel.
Selvom jeg inderligt på ingen måde bifalder meget ugunstig adfærd, så bliver jeg nødt til at acceptere, at det er ude af mine hænder. Gentagende minde mig selv om, at fokusere på, at jeg gør det bedste, jeg kan og samtidig rumme at de her følelser af vrede, frustration og sorg kommer og går. Jeg kan forsøge at give rum til dem og derefter lade dem passere igen.
Jeg håber også, at du giver dig selv rum til alle følelser, der kommer og går - vi har dem alle sammen <3
Kærlig hilsen
Mette
コメント