Hun har været en tilbagevendende kilde for håb for mig, siden jeg læste hendes dagbog som helt ung. Det er så vildt, at dette menneske har så utrolig stor betydning for alle os, der er kommet efter!
Anne Frank 1941 - året inden hun med sin familie måtte gå i skjul
Hun - Anne Frank - er et eksempel på, hvor værdifulde, vi er som mennesker – uden at vi selv har vished om det. Jeg tror ikke Anne Frank ville have kunnet begribe, hvor stor indflydelse hun ville få på individer verden over, da hun sad i Amsterdam under 2. Verdenskrig, “indespærret” i et hemmeligt anneks gemt bag en tung bogreol, i skjul for nazisternes totale ubarmhjertighed og skrev i sin dagbog. Hun havde dog en intention og et ønske om at påvirke verden uagtet, at hun jo ikke kendte omfanget af den betydning og aldrig kom til at opleve det i sit korte levede liv. Hun skrev dette:
»Jeg vil være til nytte eller glæde give til alle mennesker, selv dem, jeg ikke har mødt. Jeg vil fortsætte med at leve, selv efter min død,«
Jeg er selv tyet til at skrive, når intet andet har syntes muligt. Det fungerer som en ventil, hvor overtrykket indvendig i bidder kan forløses. Om end hele trykket aldrig bliver forløst på én gang. Så er selv den mindste trykafladning kilde til, at pladsen bliver skabt til at lukke blot en lille smule håb ind i sjælen.
Og håb skaber drivkraft i os mennesker. Det skaber en følelse af, at der er mulighed for forandring. Selvom vi ikke kan se den konkrete mulighed her og nu, så skaber håbet en åbning af lys ind i det ellers mørke og snævre rum.
Ifølge Anne Franks dagbog og egne skrevne ord, brugte også hun dét at skrive som en slags mental adgangsport til de muligheder og drømme, som man må sige IKKE lå lige indenfor hendes rækkevidde. Men blot det at fremkalde dem gennem skrivning skaber et håb:
»Når jeg skriver kan jeg slippe fri af alle mine bekymringer. Min sorg forsvinder, min sjæl bliver glad igen! Men, og det er dét store spørgsmål, vil jeg nogensinde blive i stand til at skrive noget fantastisk og vil jeg nogensinde blive journalist eller forfatter?«
...hmmm, vildt!!
Når Anne Frank gennem livet har været tilbagevendende i mine tanker, er det fordi jeg kan relatere dybt til hende. Ikke direkte til hendes konkrete situation naturligvis, men det følelsesmæssige i at være fanget i en utrolig begrænset verden med tilsyneladende meget få muligheder og at leve med en konstant bevidsthed om en meget usikker fremtid fremtonende forude.
Når jeg gentagende har stået i (hvad der har føltes som) uløselige situationer, så er hun én person, der popper op i underbevidstheden. Altid at øve sig i kunsten at få det bedste ud af den smule, der nu engang er og føle taknemmelighed over selv de mindste ting - det har hun indirekte inspireret mig til at bevare påmindelsen om og troen på. For jeg har skullet praktisere netop troen, taknemmeligheden og evnen til at se det gode, så jeg ikke blev et forbitret og fuldstændig nedbrudt menneske.
Det at jeg har evnet at glæde mig over selv de mindste ting, har gang på gang hjulpet mig bare et skridt videre (jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er let!) Og det kræver for mit personlige vedkommende, at jeg leder efter håbet.
De små ting for mig kan være duften, smagen og følelsen af en kop varm kaffe mellem hænderne. At jeg fik ryddet op i et rodet hjørne af stuen. At jeg har stearinlys, jeg kan tænde og glæde mig over. At jeg har seng med en blød og varm dyne at putte om mig om natten. At jeg har denne gamle computer, der indimellem er laaaangsom, men som gør, at jeg kan sidde her og skrive på trods. At jeg ikke længere er helt alene, men idag har gode mennesker omkring mig, en hjertevarm kæreste, der hvér eneste morgen laver kaffe klar til mig! At jeg er vidne til en fantastisk teenage søn, der samtidig udvikler som et menneske med forståelse for verden. At jeg reparerede et hul i væggen, som havde været der længe. At jeg har et hjem (okay, det er ikke en lille ting – men ofte en ting, som vi tager for givet. Det gør jeg ikke!!)
For mig handler det om, at jeg forsøger at leve i balance med realiteterne. At jeg forsøger at huske mig selv på de gode (til tider bitte små) ting, som jeg oplever og har på trods af, at der på den anden side eksisterer alt muligt, som udfordrer mig til stadighed.
Det gælder i kernen om, at vi forstår og ved i os selv, hvor stort et værd vi har - hver især - uagtet vores materielle velstand og hvor flotte rammer og midler, vi kan præsentere for omverdenen. For vi aner ikke, hvor stor betydning vi har her i livet for de mennesker vi møder og som er omkring os. Derfor skal vi aldrig nedgradere vores værdi, blot fordi vi ikke kan mønstre en bred vifte af materielle rigdomme.
JEG kan ikke mønstre det, for sådan har mit liv ikke formet sig. Mine muligheder har ikke været gunstige på den vis. Jeg er desværre meget hård ved mig selv, fordi jeg så mange gange har følt mig vurderet, stemplet og værdi sat ud fra i bund og grund ubetydelige parametre.
Parametre som indtægt, fast ejendom, opsparing, værdifulde genstande etc. De betyder så meget, hvis de eksisterer i ens liv, men hvis de ikke gør, så begrænser det i mange aspekter i forhold til de valg man har. Så her genoptræder kunsten at få det bedste ud af det mindste, så man stadig føler sit eget værd og frihed her i livet på trods af de begrænsninger.
Hvad hvis vi i stedet så på vores værdi ud fra et menneskeligt perspektiv, ud fra hvad vi er gået igennem i livet, hvad vi har erfaret af visdom, hvad vi kan bidrage med som dem vi er? Jeg tænker at verden ville se anderledes ud og mange mennesker, ville trives og blomstre...
Tilbage til Anne Frank, hun er i min verden bare et tydeligt eksempel på, hvor stor betydning og værdi, man har som menneske, blot fordi man er den man er og har levet, det liv man har. Hun har stor værdi for mig, selvom hverken hun og jeg nogensinde har kendt hinanden.
Hun blev ulykkeligvis kun 15 år, men hendes aftryk og udtryk både på skrift og i hendes øjne og smil, stråler bare af håb, værdi og LIV! Tak, Anne Frank <3
Anne Frank 1941, året inden hun måtte gå i skjul med sin familie - blot fordi hun/de troede på det, de gjorde
Levet liv 1929-1945
Kærlig Hilsen
Mette
Comments