Hvilke stemmer har vi brug for?

"Hvilke stemmer har vi brug for?"

Ja, nu er der gået virkelig lang tid siden jeg har ladet høre fra mig sidst... Jeg føler hmmm... jeg føler, jeg har stået stille, været fastlåst i tvivl og ubeslutsomhed i forhold til, hvad jeg skulle prioritere at skrive - for der er så meget, der fylder. Fylder på et personligt plan og i verden omkring os. Lige nu oplaver jeg den omgivende verden som at være tilskuer til det vildeste freakshow - som en dramatisk spillefilm, som man tænker må være den vildeste fiktion.

Meeen tænk engang, det her der foregår i verden ER virkeligheden, der udspiller sig som dette absurdteater og vi er alle vidner til det... Det føles uvirkeligt, at opleve netop denne samtid, hvor så meget går i komplet modsatte retninger: menneskers idealer og værdier på så mange planer. Nogle forsøger at gøre verden bedre gennem innovative grønne tiltag og andre gennem de sorteste tiltag. Nogle kæmper for mere rummelighed og andre truer med at indskrænke den rummelighed gennem frygt og straf. Begge fløje hævder at de kæmper for at gøre verden til et bedre sted - det er så utrolig modsatrettet og paradoksalt i den HELT ekstreme grad!

På det private plan har jeg oplevet nogle store skift, som både ryster og trøster mig på én og samme tid. Jeg er kommet ind på et nyt og andet spor end jeg har været de sidste mange år og det er med forsigtighed, konstant nænsom navigation og stille optimisme, jeg bevæger mig lige nu.

Det er på samme tid helt overordnet i sandhed en bizar og mærkelig periode at leve i lige et dette nu og jeg stiller mig selv spørgsmålet: hvilke stemmer, vi har egentlig brugt for lige nu?! Der er så meget larm og sååå mange stemmer alle vegne, der peger i alle mulige og helt umulige retninger. Stemmer med medmenneskelige budskaber, men også stemmer, der råber (respektløst!) op ud i verden og skaber uoverskuelighed, frygt og kaos. Stemmer, hvor de der råber højest og grimmest bliver hørt og samtidig har magten til at skabe frygt og splittelse på et højt plan. Så hvad har vi egentlig brug for? Er der overhovedet brug for min stemme på den måde, som jeg ønsker at bruge den på?! Jeg er rådvild...

Jeg tror oprigtigt, vi har brug for det helt nære. Vi har brug for at mærke mennesker omkring os - vores medmennesker og dermed mærke vores menneskelighed og at vi har brug for hinanden - fremfor at bekrige og nedbryde hinanden gennem kynisme og frygt.

I den henseende vil jeg gøre mit til at vende fokus på os mennesker og hinanden - menneskeligheden i os, den skal vi huske på igen og igen! Ikke lade os overmande af den had, splittelse og kynisme, som flyder ud over verden lige nu.

Så må jeg se, om jeg på et tidspunkt kommer videre fra den fastlåsthed, som jeg føler indeni og måske finder ord at skrive igen.

Kærligst Mette

🩷