Du skal vide, at du er ikke alene

Det er ofte rammerne, der gør mennesker til et problem – de er det ikke i sig selv

Hele intentionen med min blog – var (og er...) helt grundlæggende at forsøge at give andre mennesker vished om, at de ikke er alene. At de ikke er forkerte eller ikke hører til, fordi de skiller sig ud fra mængden, ikke kan leve op til samfundets normer og krav til funktions niveau, måske har traumer, der spænder ben i nutiden eller på anden vis falder ved siden af alle de mange normer, vi som samfund og borgere har bygget op. For vi KAN ikke alle leve efter en lige snor og bare passe ind i de kasser og skabeloner, der er blevet konstrueret i vores kultur. 

Kultur er afhængig af, hvor i verden vi entrerer 

Netop kultur er fuldstændig afhængig af, hvor i verden vi entrerer gennem fødekanalen. Præcis her, i vores lille velfriserede og meget gennemorganiserede land, er der bygget en samfundskultur op, hvor alt er forsøgt at sætte i system. 

Det er rigtig dejligt og også trygt at leve i et land, hvor vi ved, at der er et velfærdssystem, der (for det meste!) står klar, hvis sygdom - psykisk eller fysisk – rammer os på vores livsduelighed.  

Samtidig opstår der bare et kæmpe dilemma, fordi at alt bare ikke altid kan være tænkt ind i systemer.

Jeg har selv været meget udfordret i at føle, at jeg kæmper en meget lang og sej kamp for lighed i vores forskelligheder. At der bliver en konsensus om, at det er okay, at alle ikke kan fungerer ensrettet, at der er folk, der stikker ud fra mængden og det vil altid være tilfældet - hvilket der kan være mange årsager til.

Men kernen er for mig, at vi simpelthen skal blive bedre til at være med det, som vi ikke lige kan se passer ind.

I min optik er det er ofte rammerne, der gør mennesker til et problem – de er det ikke i sig selv <3 

Hvorfor ændre cirkler til firkanter? 

Vi ser og oplever så mange mennesker, der føler at vi er mindre værd, fordi vi falder udenfor kategori. At der er noget der skal fikses, før det passer til de krav samfundet stiller.  

Men hvorfor overhovedet forsøge at ændre cirkler til firkanter eller trekanter til ovaler? Hvorfor ikke i stedet arbejde med det, der er og få noget godt og dejligt ud af det?

Min pointe er selvfølgelig her, at lade mennesker være dem de nu engang er og tage udgangspunkt i det. At skabe forandringer i vores samfund, så kravene går fra at være så klinisk stringente i vores mentalitet til at være meget mere fleksible rammer. En gentagelse af ovenstående sætning er tiltrængt her:

"Det er ofte rammerne, der gør mennesker til et problem - de er det ikke i sig selv" (!!)  

Måske vil du sidde nu og tænke: “Jamen, det er jo et rummeligt samfund, vi lever i og alle bliver taget hånd om på en eller anden vis...!” Og ja, det er på sin vis sandt - men måske skal vi, i stedet for at tage os af og ændre formen på menneskers oprindelige natur, blive meget bedre til at favne andre måder at leve og indrette sig på med lige så stor berettigelse som det umiddelbart er at bo i et nyrenoveret hus med nyt køkken og bad og styr på det hele. Lige fra børnenes tøj, deres madpakkers indhold, bilen i indkørslen, grejet i køkkenet og grillen på terrassen.

Vi kan bare ikke alle lave os om til firkanter, hvis vi er født som en blød cirkel. 

Mennesker er født forskellige og det er naturligt

Tilbage til min intention med denne blog, så har jeg et dybfølt ønske om, at mennesker generelt skal kunne leve og føle sig værdige uanset, hvad de måtte kæmpe med.

Jeg tror på, at vi mennesker er født forskellige og det er naturligt – det er ikke naturligt, at vi skal prøve at passe ind alle mulige konstruerede kasser.

Konsekvensen af ikke at passe i en kasse kan blive, at man føler sig forkert som menneske og det fortjener ingen! Hvis vi kan blive bedre til at rumme hinandens forskelligheder i samfundets konstruktion - så er min overbevisning at mange mennesker ville kunne få et bedre liv. De ville ikke føle, de skulle fixes eller helbredes – men i stedet ville der opstå et rum til at blomstre, inspirere og bidrage i verden som, ta daaa: sig selv! 

Det er helt okay at være en skæv form

Jeg ved, hvor smertefuldt det kan føles at stå helt udenfor og ikke føle sig som en tilstrækkelig part i en gruppe eller et samfund. Og hvor går man så hen, når man falder udenfor af den ene eller anden grund? Det er det spørgsmål, der gør at ensomheden kan komme – at man simpelthen ikke føler, der er en plads til én i verden, når man falder helt ved siden af linjerne.

Den dybt ubærlige ensomhed ønsker jeg ikke for nogen. Derfor er min intention at lade andre vide, at de ikke er hverken alene eller forkerte ved at fungere anderledes.

Det er HELT okay at være en skæv form! Om det så er fysisk eller psykisk eller begge dele! Hvis vi kan ændre måden, vi ser på det gode liv og opbløde de rammer, vi har opstillet for netop dét - så er jeg sikker på, at mange flere mennesker ville trives og føle sig ligeså berettigede til at være i verden som dem, der er mere lige i kanterne og umiddelbart passer ind. 

Vi er midt i en kæmpe udviklingsbølge, men vi er stadig på vejen og derfor sender jeg et kæmpe slag herfra for at fortsætte kampen for et samfund med mere fleksible rammer og med plads til ALLE!

Du skal vide, at du ikke er alene! 

Kærlig hilsen  

Mette